300 DAGEN RECHT VAN RETOUR
1-2 DAGEN LEVERING
GRATIS VERZENDING VANAF €69
250.000 DEENSE GEBRUIKERS ONS

Meer dan 15 jaar ervaring
met Mac, iPhone, iPad & IT

Blog zoeken

Hvordan tilslutter jeg en ekstern skærm til min iMac?

Hvordan tilslutter jeg en ekstern skærm til min iMac?

Når man har en eksklusiv computer som en iMac, så er der selvfølgelig en del muligheder for at forbedre oplevelsen og arbejdsprocessen - eksempelvis at øge skærm-arbejdspladsen ved hjælp af eksterne skærme. Din iMac har højst sandsynligt Thunderbolt- og Mini DisplayPorte, som alle kan bruges til tilslutning af ekstra udstyr. Bemærk dog, at det kan variere lidt alt efter hvilken model iMac du har, hvilke indgange du har mulighed for at bruge. 

 

Tilbage i tiden var der mange flere variationer i indgange - stort set en indgang til hver type tilbehør. ADB-indgangen (Apple Desktop Bus) var til keyboard og mus, SCSI var til printere og VGA til tilkobling af eksterne skærme. Da USBen (Universal Serial Bus) blev udviklet, som en erstatning af Serial, blev mange af de gamle indgange fjernet, da denne nye teknologi gjorde det muligt at bruge samme type indgang til flere forskellige typer tilbehør. Det kunne tilkoble både keyboards, printere, CD-drives og hvad der ellers var at finde. 

 

Med den første iMac kom USB-indgangen med, da det netop dækker stik til både tastaturer, mus, printere, kameraer, lagringsenheder og mere til. Hvad USB dog ikke var brugbar til, var videoafspilning, da den simpelthen ikke var hurtig nok. Derfor er Thunderbolt det nyeste skud på stammen i indgangs-udviklingen. Det blev introduceret i 2011 med Macbook Pro, og er udvilket af Apple og Intel, og er bygget til at være stærkere og med flere muligheder end USB. Thunderbolt er ikke bare en port, det er faktisk en udvidelse af din Mac, da du kan tilkoble ekstra skærme med det.

 

I et tidligere blogindlæg (https://mackabler.dk/blogs/137_target-display-mode.html) beskriver vi Target Display Mode (TDM), hvor man kan bruge sin iMac som skærm for en anden Mac. Dette kan du bruge til at koble en anden iMac som ekstra skærm til din primære iMac eller Macbook.

 

Skal man derimod sætte en skærm til sin iMac, gøres dette bare ved at tilkoble et stik fra skærmen til din iMac. Skærmen skal enten have HDMI, Thunderbolt, VGA eller MiniDisplay Port, og så skal du selvfølgelig have stikket til at koble dem sammen. Når du har connected dem, kan du via Systemindstillinger/Skærm vælge indstillinger der tilpasser skærmen så du får din ønskede oplevelse. 

 

Kan jeg tilkoble mere end 1 ekstra skærm ad gangen?

Det er muligt at koble flere skærme til en iMac, hvis denne har det rette antal Mini DisplayPort og/eller Thunderbolt-porte. Inde under Systemindstillinger/Skærm har du efter tilkobling mulighed for at rykke rundt i, hvordan skærmene skal være i forhold til hinanden, så du tilpasser det hele din arbejdsplads.

Wilt u meerdere artikelen zoals deze volgen?